Velkommen til Herre 1 & Herre 1 Beachvolleytour

Herre 1 er delt op i to hold, der begge rummer nogle af klubbens bedste spillere.

Herre 1
På Herre 1 er der plads til både de unge talenter, der stormer frem og rutinerede kræfter, der har spillet på et højt niveau i klubben i mange år, men hvor tiden ikke længere rækker til mere end 1 måske 2 ugentlige træninger.

Herre 1 Tour: 

På tour-holdet samles de spillere på herre 1 niveau, der spiller med på den danske beachvolleytour eller planlægger at gøre det i denne sæson og samtidig ønsker at træne for at udvikle sit spil. Det er også hensigten med holdet, at man kan danne hold på kryds og tværs og støtte og coache hinanden, når man er ude til tourstævnerne.
 

Niveau

Holdet er en blanding af dygtige, erfarne spillere og unge talenter, der sigter mod toppen i beachvolley. Det er et hold med mange forskellige typer spillere, men som alle leverer et højt og stabilt niveau, svarende til ligaens A-række eller toppen af B-rækken.

Der er ikke en formel udtagelse ved tryout, men trænerne vil i løbet af de første ugers træninger ved sæsonstart i maj løbende vurdere, om spillerne har et tilpas ensartet niveau, eller om nogle bør henvises til et andet hold.  Det er også muligt at komme på holdet senere på sæsonen.

Sæsonen begynder første uge i maj og slutter sidst i august. Træningsplanen opdateres i ugerne op til sæsonstart.

Kommende træninger for Herre 1

Kommende træninger for Herre 1 Tour

Trænerteam

Find ham på Facebook

Jan Ramlov, Træner på Herre 1 Tour

Find ham på Facebook

Victor Baccaro , Træner Herre 1

Find ham på Facebook

Martin Guldberg Petersen, Træner Herre 1 tour