Aarhus Beachvolley Club

Danmarks største beachpark

Aarhus Beachvolley Club byder på Danmarks bedste beachpark med 19 baner udenfor og 4 baner indenfor i Beachdomen kun 400 meter fra hinanden. Vi har fint blødt sand, gode net og runde bolde :-) Træninger på alle niveauer, ligaturneringer hver uge, spil, hygge, musik fra højtaleren og gas på grillen. Det er beachvolley, når det er bedst. Og du kan begynde hele året.

Spil i Beachdomen

I vinterhalvåret flytter vi træninger, ligaer og de sociale events indenfor i Beachdomen. Vi har 4 baner i en airdome ved Aarhus Firma Sport, Vestereng IdrætsZone. Det foregår som om sommeren. Find det rette hold, meld dig ind i facebookgruppen og tag fat i træneren/kontaktpersonen. Vil du bare booke baner af og til, så book her på siden eller på Beachdomen (psst: der er fotos og praktisk info)

Træning og spil for alle

Der er træninger flere gange om ugen fra begynderniveau til de, der sigter mod DM og Worldtouren. Du kan altid skifte op og ned, hvis holdet ikke lige er rette match. Vi har også hold, der fravælger træning og blot spiller. Derudover kan du spille, når du selv vil. Mangler du andre spillere? No worries. Find dem i de mange facebookgrupper, f.eks. den store medlemsgruppe for alle

Turnering hver uge

Vi arrangerer hver uge turnering (liga) for kvinder, mænd og mix. Ligaerne er designet, så du møder jævnbyrdige hold og får dermed sjove, tætte kampe. Du og din makker tilmelder dig blot dagen før og spiller 4-5 kampe (1 sæt) på ligaaftenen og opnår point til ranglisten. Skal du vinde sommer- eller vinterligaen i år?

Danish Beachvolley Tour

Beachtouren kommer forbi os flere gange hvert år. Her kæmper spillere fra hele landet om point frem til DM og Tourfinale. Alle kan tilmelde sig hvert stævne og dermed prøve kræfter med hold fra andre byer. Har du ikke mod på selv at spille, så snyd ikke dig selv for at opleve den særlige stemning på tourdagene

Masser af aktiviteter

Vi sørger for sociale events lige fra små turneringer til chill grillaftener og træningscamps med inviterede trænere. Vi har en kæmpe gruppe frivillige, der finder på nye ting, men klassikerne er: King & Queen of The Court, Beach Games og Full Moon Party med Darkvolley. Følg os på Facebook, så får du besked om alt det vigtige her i livet.

Har du et spørgsmål?