Ramasjang+ Beachvolley

Velkommen til Ramasjang+

(3-6 år + storesøskende)

Ramasjang+ Beachvolley er holdet for dem, hvor bolden er større end deres hoveder. :-) Vil du gerne udenfor med dit barn men lave noget lidt sjovere end gå en tur eller vippe på en legeplads? Så smid strømperne og hop i byens største sandkasse i Beach Park Aarhus ude i Vestereng Skov.

Vi laver boldspil og leg for de små krudtugler. Konceptet udvikles hvert år, og i år foregår det fast hver anden søndag fra maj til sidst i august. Der er også træning og leg for de større søskende på ca. 6-8 år på en bane ved siden af. Derfor titlen Ramasjang+. Som forældre deltager du selv i nogle af aktiviteterne, selvom der er en træner, der planlægger timen. Storesøskende kan du tage med gratis. Hvis de er ældre end 7 år og vil gå fast til beachvolley også i hverdagen, så se mere under vores kidshold.

Niveau og træningstider

Holdet består af 3-6-årige, deres større søskende på 6-8 år og deres forældre. Forældrene forventes at deltage aktivt i legene med deres børn sammen med de øvrige forældre og andre børn på holdet. Vi leger i cirka en times tid søndag formiddag. Se mere på gruppens facebookside (link i boks).

Sæsonen begynder første uge i maj og slutter sidst i august. Vi opdaterer tider, trænere mv. få uger op til sæsonstart. Følg med i facebookgruppen, hvornår første omgang Ramasjang+ sker.

Trænerteam

Kontakt på Facebook 

Cecilie Steffens