Velkommen til Ungdom Beachvolley (13-16 år)

Sol, sommer og sjov går op i en højere enhed. Vi træner, spiller og har det hyggeligt. Vi er inspireret af teensvolleykonceptet fra indendørs volley, hvor spillet kan tilpasses det aktuelle niveau for spillerne, så man får sjove kampe. Meld dig til træning via holdets facebookgruppe (se link herunder). Her kan du også kontakte trænerne, hvis du har spørgsmål.

Vi arrangerer desuden hver sommer en ‘aktiv sommerferie’ summer camp over fem dage for ca 100 børn og unge (10-16 år) den første uge i sommerferien. Den kan du læse mere om på hjemmesiden – Det er gratis og tilmelding åbner cirka i midten af juni.

Niveau og træningstider

Vores ungdomshold er typisk for nogle, der er ret nye til beachvolley eller volley eller måske har gået på vores kidshold for nogle år siden. Det skifter mellem sommer og vinter, om der tilbyde en eller to ugentlige træninger. Træningerne kan nemt niveauopdeles, så både nybegyndere og dem med erfaring fra kids/teenvolley eller vores eget kidshold kan deltage og få noget ud af træningerne på det niveau, man nu engang er på.

Sommersæsonen begynder den første uge i maj og fortsætter indtil sidst i august. Vintersæsonen fra okt-marts. Træningstiderne for den kommende sæson opdateres først i ugerne op til sæsonstart, men du kan også begynde på andre tidspunkter af året, når det passer dig.

Se træningsoversigten

Trænerteam

Kontakt på Facebook

Lina Walkowiak