Velkommen til Dame 4

Dame 4 er to niveauer over vores begynderhold og altså for dig, der allerede har prøvet nogle sæsoners beachvolley eller nogle sæsoner almindelig volleyball. Som spiller kan du sagtens serve, modtage, hæve og slå til bolden og holde spillet i gang 2 vs 2. Det er også et hold, hvor mange måske ikke har tid til at træne to gange om ugen, men gerne vil have muligheden nogle uger, men springe andre uger over altså en stor grad af fleksibilitet.

Niveau og træningstider

Holdet er for letøvede og øvede, der har rykket sig fra begynderstadiet henover 2-3 sæsoner med enten beachvolley eller almindelig volley. Mange på holdet er også begyndt at spille med i dameligaen om onsdagene, selvom det typisk er i de lavere rækker.

Du kan kontrollere bolden kort og langt i angrebet, og du er blevet introduceret for cut- og linjeshots som angrebsslag. Du har kendskab til bloktræk og løbebaner i hævninger og angreb. Du formår at serve uden problemer over nettet som overhånd eller underhånd, men har ikke præcisionen og styrken til at variere og placere dine server nogenlunde, som du ønsker. Du kan kontrollere bagger- og fingerslag moderat godt. Du kan også modtage og hæve, men har stadig mange udfordringer med det i spilsituationer. Derfor fylder det meget på dette niveau, men du får selvfølgelig også nye lag på andre af spillets facetter.

Sommersæsonen begynder første uge i maj og slutter sidst i august. Vintersæsonen løber fra oktober til marts. Træningsplan opdateres i ugerne op til hver sæsonstart.

Trænerteam

Kontakt på Facebook

Maria Busk Thomsen

Kontakt på Facebook

Louise Zaupper

Kontakt på Facebook

Hemraj Khanal

Kontakt på Facebook

Karen Illum