Velkommen til Begynderholdet (herre 5 /dame 6)

Dette hold er for nye og letøvede, der vil lære fif til at spille beachvolley og i øvrigt finde andre at spille med. Holdet er for dem, der gerne vil have tid til det basale, og hvor du kan regne med god tid til feedback fra trænerne. Introgruppen har både mænd og kvinder, da det fint giver mening på dette niveau at være mix, og det gør det bare endnu mere hyggeligt.

På holdet lægges stor vægt på det sociale og hyggelige. Om sommeren fra maj til sidst i august foregår træningerne udenfor i beachparken. Det er virkelig dejligt ude mellem træerne, og vi opfordrer spillerne til at blive hængende på vores terrasse og tage mad med til grillen. Om vinteren har vi også et begynderhold, men dog noget mindre, og det spiller indenfor i Bechdomen (okt-marts). Man køber derfor også enten et medlemskab til udendørs (sommersæsonen) eller indenfor til vintersæsonen på vores hjemmeside.

Meld dig ind i holdets facebookgruppe (link i boksen herunder) og tilmeld dig dér en prøvetræning ved at skrive til trænerne. Når du har købt medlemskab, foregår tilmeldingen til holdets enkelte træninger via linket øverst i facebookgruppen under “udvalgt” eller via hjemmesiden “tilmeld træning”.

Det er en sport med mange senstartere, så bliv ikke overrasket, hvis du løber rundt i sandet med både 20- og 50-årige.

Niveau og træningstider

Holdet er for nye i sporten fra 18-60 år, både mænd og kvinder. Hvis du udvikler dig hurtigt, kan du undervejs i sæsonen skifte til et niveau over. Der tilbydes to-tre ugentlig træninger, men der er ingen forventning om, at du kan træne alle gange, men husk at tilmelde dig, når du kommer. Du kan med andre ord starte med sporten i dit eget tempo, og som regel er der også plads til at begynde, selvom du ikke var med fra sæsonstart. Og du kan fint være på begynderholdet i flere sæsoner.

Du introduceres til bagger- og fingerslag og angrebsmetoder samt serv. Og den første basale kommunikation som “jeg har” og til løbemønstre frem til hævninger og angrebet.

Sommersæsonen begynder den første uge i maj og slutter sidst i august. Vintersæsonen er fra okt.-marts. Vi opdaterer hjemmesiden med tider, baner og trænere i ugerne op til sæsonstarterne. Hold øje med vores gratis prøvetræning sidst i april via vores Facebookside.

Se træningsoversigten

Trænerteam

Kontakt på Facebook

Arnis Prokopovics

Kontakt Facebook

Karen Illum

Kontakt Facebook

Balázs Lányi

Kontakt Facebook

Rita Bagdonaviciene

Kontakt Facebook

Lina Walkowiak

Kontakt Facebook

Yelda Pinar