Velkommen til Begynder beachvolley (herre/dame 5)

Dette hold er for nye og letøvede, der vil lære fif til at spille beachvolley og i øvrigt finde andre at spille med. Holdet er for dem, der gerne vil have tid til det basale, og hvor du kan regne med god tid til feedback fra trænerne. Introgruppen har både mænd og kvinder, da det fint giver mening på dette niveau at være mix, og det gør det bare endnu mere hyggeligt.

På holdet lægges stor vægt på det sociale og hyggelige. Om sommeren fra maj til september foregår træningerne udenfor i beachparken. Det er virkelig dejligt ude mellem træerne, og vi opfordre spillerne til at blive hængende på vores terrasse og tage mad med mad til grillen. Om vinteren rykker vi indenfor i Bechdomen (okt-marts). Man køber derfor også enten et medlemskab til udendørs (sommersæsonen) eller til vintersæsonen (Beachdomen) på vores hjemmeside.

Meld dig ind i holdets facebookgruppe (link i boksen herunder) og tilmeld dig dér en prøvetræning ved at skrive til træneren. Når du har købt medlemskab skal du tilmelde dig træningerne et døgn før via linket øverst i facebookgruppen under “udvalgt”.

Det er en sport med mange sen-startere, så bliv ikke overrasket, hvis du løber rundt i sandet med både 20- og 45-årige.

Niveau og træningstider

Holdet er for nye i sporten fra 18-60 år, både mænd og kvinder. Hvis du udvikler dig hurtigt, kan du undervejs i sæsonen skifte til et niveau over. Der tilbydes to ugentlig træninger, men der er ingen forventning om, at du kan træne alle gange – det styrer du selv, bare husk at tilmelde dig, når du kommer. Du kan med andre ord starte med sporten i dit eget tempo, og som regel er der også plads til at begynde, selvom du ikke var med fra sæsonstart. Og det er helt fint at være med på begynderholdet i flere sæsoner.

Du introduceres til bagger- og fingerslag og angrebsmetoder samt serv. Og den første basale kommunikation som “jeg har” og til løbemønstre frem til hævninger og angreb.

Sommersæsonen begynder den første uge i maj og slutter sidst i august. Vintersæsonen er fra okt.-marts. Vi opdaterer hjemmesiden med tider, baner og trænere mv i ugerne op til sæsonstarten. Hold i øvrigt øje med vores gratis prøvetræninger sidst i april via vores Facebookside.

Se træningsoversigten

Trænerteam

Find ham på Facebook

Daniel Gleesborg

Kontakt på Facebook

Giorgi Giorgiev

Find hende på Facebook

Migle