Aarhus Beachvolley Clubs Sommer Camp er for unge mellem 10-16 år. Den foregår hvert år i den første uge i sommerferien, mandag til fredag fra ca. 9.30-15. Vi har de seneste fem år været mellem 80-110 unge og 10 trænere. Selvom der er lidt aldersforskel, sørger vi for at dele spillerne op i forskellige grupper, når det giver mening i forhold til, hvad vi laver og øver.
Udover beachvolley laver vi meget andet sjov i sandet. Det kan være roundnet, blindestafet, beachsoccer og 3-kamp, men beachvolley fylder naturligvis mest, og vi er inspireret af kids-volley konceptet. Vi har også overdækket terrasse og klubhus, hvis der skulle falde lidt regn. Se videoen herover, der viser lidt af stemningen fra summer campen i 2022.
Om fredagen inviterer vi forældre med til fælles afslutning med lidt grill og hygge. Her kan man se, hvad børnene har lært og måske selv spille lidt med, hvis man har lyst.
Tilmeld jer herunder på siden i begyndelsen af juni. Det er gratis for børn i Aarhus Kommune. Følg også med i Summer campens facebookside (Mest aktiv umiddelbart før/under/efter campen) og bliv klar med en summer camp t-shirt